Det hele begyndte en dag i 1958, da man på Statens Serum Institut i København gjorde en mærkværdig opdagelse.
Forskerne på stedet bemærkede nemlig, hvordan en række forsøgsaber på et laboratoirum fik flere og flere små 'knopper'.
Knopperne viste sig at være væskefyldte blærer, og forskerne kunne hurtigt konstatere, at en ny sygdom var kommet til verden:
Abekopper.
På den måde blev navnet skabt, selvom det senere blev opdaget, at kopperne rent faktisk mest slår sine folder hos gnaverne.
Først 12 år efter – i 1970 – fandt man det første tilfælde af abekopper hos mennesker, og i dag – 52 år senere – er de danske forskeres opdagelse pludselig blevet særdeles relevant igen.
De seneste uger er abekopperne blevet opdaget i en lang række europæiske lande, og mandag eftermiddag kom turen så til Danmark.
En dansk mand, der har holdt ferie på Gran Canaria, er nemlig blevet smittet og er nu i isolation i sit hjem.
Men betyder det, at vi nu skal være bange for en ny covid-19-lignende situation? Og hvor farlig er abekopperne overhovedet?
Mange af den slags spørgsmål har B.T. de seneste dage modtaget, og derfor har vi allieret os med to eksperter.
Og her er svaret ganske klart:
Vi skal – formentlig – ikke være bekymrede.
Sagen er nemlig den, at vi mangler at få svar på ét helt centralt spørgsmål, der kan afgøre, om det bliver en langtrukken affære med abekopperne.
Lige nu er det nemlig sådan, at sygdommen – som vi kender den fra 1970ernes Afrika – primært smitter gennem fysisk kontakt, men det kan potentielt have ændret sig.
»Virus kan udvikle sig, og det er det helt store spørgsmål lige nu: Har den udviklet sig til at smitte gennem luft, eller er det fortsat gennem eksempelvis sex? Hvis det er det første, så kan den blive svær at inddæmme,« siger Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, og fortsætter:
»Det er nemmere at formindske smitten, hvis man 'bare' ikke må have sex med smittede. Så når vi får flere svar på de genetiske prøver, bliver vi meget klogere om alvoren.«
Ved du noget om sagen? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv på sebj@bt.dk.
Men er abekopper så farlige, hvis man bliver smittet?
Man kender til to 'stammer' af virussen. Den ene har en dødelighed på en procent, mens den anden har en dødelighed på ti procent.
Eskild Petersen understreger dog, at de tal strammer fra Afrika i 1970erne, og at de derfor er tæt på usammenlignelige.
Her understreger Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, også, at man allerede har en gruppe af befolkningen, der er beskyttet mod abekopperne.
»Det gode er jo, at den ældre generation allerede er vaccineret, og at der faktisk også er både behandlingsmuligheder og vacciner til andre,« siger Rune Hartmann og fortsætter:
»Jeg synes ikke, vi skal være meget bekymrede. Der er intet, der indikerer, at vi står over for en stor pandemi. Det synes jeg ikke.«
