Da narkokongen Pablo Escobar blev dræbt i 1993, glemte man alt om de fire afrikanske flodheste, colombianeren havde introduceret til det sydamerikanske kontinent.
I dag gætter man på, at mellem 50 og 80 af de græsædende vanddyr stortrives i de colombianske floder.
Og tallet bliver nok kun større.
Men forstyrrer disse invasive arter ikke et i forvejen trængt økosystem?
Ikke nødvendigvis.
Det skriver The New York Times ifølge Videnskab.dk.
Et nyt studie peger i hvert fald på, at eksotisk dyreliv – i egne, hvor dyrene normalt ikke hører til – faktisk kan udfylde en rolle, der engang tilhørte fortidsdyr, som uddøde under den sidste istid.
»Vi har fundet ud af – utroligt nok – at verden, når man medregner introducerede arter i dag, faktisk ligner tiden før masseudryddelsen,« forklarer Erick Lundgren, der er ph.d. i økosystemer, tilknyttet University of Technology Sydney i Australien og førsteforfatter til det nye studie, til The New York Times.
For 100.000 år siden, under det, man kalder den pleistocæne tid, begyndte en række større dyr at uddø over hele verden. Eksempelvis mammutter og gigantiske dovendyr.
Ved systematisk gennemgang af alle græsædere (levende og uddøde) gennem de sidste 126.000 år har forskere fundet ud af, at invasive eksotiske dyr i dag udfylder roller i økosystemet, som ellers var gået tabt.
Det gælder eksempelvis kameler i Australien og antiloper i Texas – og altså også Escobars flodheste.
Når flodhestene dumper afføring i vandet, spredes der næring til hele undervandssystemet, på samme måde som man gætter på, at et uddødt næsehornslignende dyr gjorde i fordums tid.
Forskerne understreger dog, at studiet ikke er et argument for at begynde at introducere eksotiske dyr til alverdens moderne økosystemer.
Det nye studie er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Andre artikler på Videnskab.dk:
