At gabe er ikke (nødvendigvis) et tegn på kedsomhed. Det lader til, at vi gaber for at holde hjernen kold, og jo større og mere aktiv hjernen er, jo mere skal den køles ned.
Arter med mindre hjerner og færre hjerneceller gaber derfor kortere tid, mens arter med store og aktive hjerner – som mennesker – gaber længere, lyder konklusionen på et nyt studie.
Det skriver det hollandske Utrecht University i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.
Modsat, hvad mange går og tror, gaber man ikke for at få ilt til hjernen, men, som studier viser, for at sænke temperaturen i tænketanken.
Derfor følger det, at arter med større hjerner burde gabe mere. Noget, som er blevet påpeget i tidligere studier, og for at afprøve den hypotese satte forskerne sig for at lave det hidtil grundigste studie af fænomenet.
Ved studiets udgang havde forskerne undersøgt i alt 1.250 gab fra 55 pattedyr og 46 fuglearter – et større foretagende.
»Vi tog i adskillige zoologiske haver med kamera og ventede ved de forskellige indhegninger på, at dyrene gabte,« fortæller biolog Jorg Massen i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.
De lange ture i zoo blev komplementeret med videoer fra sider som YouTube og Facebook for at få yderligere data.
»At få videooptagelser af så mange gabende dyr kræver en del tålmodighed, og den efterfølgende indkodning af alle disse gab har gjort mig immun over for gabets smitsomhed,« deler biolog Margarita Hartlieb i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.
Forskerne sammenlignede derefter de mange gab med hjernedata fra de forskellige dyr og observerede, at uafhængig af kropsstørrelse og art var længden på et gab direkte forbundet med størrelsen på og antallet af hjerneceller i hjernen.
Selvom denne regel lader til at gælde for både pattedyr og fugle, bemærkede forskerne, at fugle i gennemsnit gaber kortere tid end pattedyr.
Det, mener de, har at gøre med, at fugles kropstemperatur er højere end pattedyrs. Den større temperaturforskel mellem fuglen og den omgivende luft gør, at fuglenes blod afkøles hurtigere, så de ikke behøver at gabe lige så længe.
Afslutningsvis overvejer Jorg Massen, ifølge pressemeddelelsen, om vi bør genoverveje, hvordan vi tolker folk, der gaber:
»Måske bør vi holde op med at tænke på gab som uforskammede og i stedet sætte pris på, at personen prøver at holde sig opmærksom.«
Andre artikler på Videnskab.dk
