For rigtig mange er svømmepølen en fast del af sommerferien. Og hvem går ikke i svømmehallen i ny og næ?

Fælles for de to bassiner er, at den velkendte lugt af klor som regel hænger i luften.

Men hvis man er lidt om sig på de sociale medier, er man måske stødt på en klam påstand: at en pool kun lugter af klor, hvis der er nogen, som har tisset i vandet. Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan se et hjemmelavet eksperiment til at teste påstanden.

Og det er faktisk rigtigt nok, at tis får poolvand til at lugte af klor, fortæller Henrik Rasmus Andersen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og ekspert i vandbehandling, til Videnskab.dk.

»Urinen bliver hurtigt nedbrudt til ammoniak, som reagerer med klor og danner kloramin. Kloramin er meget tæt forbundet med klor og er det, der lugter,« fortæller Henrik Rasmus Andersen og uddyber, at vores næser ikke er fintfølende nok til at kende forskel.

Kloramin er navnet på en gruppe kemiske forbindelser, der opstår, når klor binder sig med andre stoffer, for eksempel ammoniak fra vores tis. Alt afhængig af, hvad kloren er bundet med, bliver det til forskellige former for kloramin.

Henrik Rasmus Andersen tilføjer også den vigtige detalje, at det altså ikke kun er tis, men en lang række ting, som skaber trikloramin og dermed den velkendte lugt.

»Det er alt med kvælstof. Hvis der kommer meget sved i, en smule proteiner eller blod, og det får tid til at være i vandet og blive nedbrudt, lugter det.«

Altså kan det ikke undgås, at kloramin dannes, hvilket et amerikansk studie også har beskrevet. Den kemiske reaktion sker, blot man opholder sig i vandet. Men det er desværre ingen garanti for, at det ikke er tis, der er i vandet:

»Folk tisser altid, når de har været i vandet i mere end en halv time, også selv om de ikke mærker det. Man kan måle det i vandet,« konstaterer Henrik Rasmus Andersen.

Andre artikler på Videnskab.dk