I 1936 døde den gamle pungulv Benjamin i den nu lukkede Hobart Zoo i Tasmanien.
Ikke alene var det trist, at et af parkens dyr måtte lade livet, men der var alligevel noget ved dødsfaldet, som gjorde biologer på tværs af landegrænser ekstra triste.
Pungulven Benjamin var nemlig den sidste af sin slags.
I flere hundrede år var bestanddelen blevet mindre og mindre, og i midten af 1930erne var pungulven altså fuldstændigt udryddet.
Sådan har det af gode grunde været lige siden, selvom der af flere omgange har været forlydender om, at et pungulv-lignende dyr er blevet set på Tasmanien og i Australien.
Men det skal være slut nu, har firmaet Colossal sat sig for.
De vil nemlig genskabe den tasmanske pungulv ved hjælp af genteknologiske teknikker.
Firmaets videnskabsmænd har nemlig formået at hive dna ud fra en ung pungulv, som har været udstillet på et større, australsk museum.
Herefter vil Colossal tage stamceller fra et levende art, der har visse ligheder med pungulven, og tilføje pungulve-DNA'et til det såkaldte genom inde i disse celler.
De nye stamceller vil blive brugt til at gøre en kunstig livmoder eller en dyre-rugemor gravid, og på den måde kan du altså skabe dét, der med tiden vil blive en tasmansk pungulv.
Drømmen om at få pungulve-arten tilbage på verdenskortet er blevet mulig, fordi projektet har fået støtte på omkring 30 millioner kroner.
Og det er bestemt ikke usandsynligt, at det lykkes for Colossal at genoplive pungulve-arten.
Det vurderer den danske palæontolog Jakob Vinther.
»Det er faktisk ganske enkelt. Som sagt er der prøver af dens væv fra museer, der har opbevaret det ret godt. Så vi har dna'et,« siger Jakob Vinther og fortsætter:
»Herefter handler det om at finde ud af, hvem der skal være vært. Man skal finde et dyr, der beslægtet med pungulven, og i det her tilfælde har man kig på den såkaldte pungmåre.«
Colossal satser på at have det første sæt 'færdigudviklede' pungulve klar inden for seks år.
Hvis planen lykkes vil man i første omgang introducere dyret til kontrollerede omgivelser på et privat stykke jord i Tasmanien.
Går det godt, vil man forsøge at bringe arten tilbage til naturen under samme vilkår som de andre dyr.
Den største udfordring for Colossal – ifølge forskere – er, at man skal sikre en enorm genetisk variation, hvis ikke man skal løbe ind i problemer med indavl.
Men her lyder det fra Colossals direktør, Ben Lamm, at den problematik er »ganske ligetil« at løse sammenlignet med de andre mange udfordringer i forskningsprojektet.
