Det var Frederik VI, der 3. april 1810 satte sin underskrift på et dokument, som skulle vise sig at få store konsekvenser for danskerne.
Dokumentet bestemte nemlig, at man som dansker var tvunget til at gøre én ting, hvis man fortsat ville have ret til at gå i skole, lade sig vie, blive konfirmeret, få en læreplads og meget andet:
Blive vaccineret mod kopper.
I århundreder havde kopper nemlig hærget det meste af verden med en ubehagelig dødelighed på omkring 10 til 30 procent.
Heldigvis opdagede engelske Edward Jenners dog, at malkepigerne på hans egn ikke fik kopper, og efter at have undersøgt sagen nærmere begyndte han at indpode folk med kopper fra køerne, som var mildere end menneskekopper, men som stadig kunne give immunitet.
»Det var en stor opdagelse, og efter det dengang selvstændige Bayern var Danmark det første land til at indføre en form for vacccinetvang, hvor man havde svært ved at leve en voksen tilværelse, såfremt man ikke var vaccineret,« fortæller Hans Trier, historiker og speciallæge i samfundsmedicin.
Helt lavpraktisk fik de vaccinerede danskere udstedt en vaccinationsattest, som de kunne benytte til at åbne op for en lang række basale behov i livet.
Vaccinen foregik ved, at man med en nål nærmest ridsede kokoppe-væsken ind i kroppen, men på trods af den voldsomme dødelighed var der også fra nogle grupper en hård vaccinemodstand – primært på grund af religiøse overbevisninger.
Og hvorfor er det så interessant i dag?
Jo, for rundt omkring i Europa begynder lande at indføre særlige restriktioner mod corona-uvaccinerede, og på et tidspunkt bliver det nok uundgåeligt, at diskussionen for alvor skal tages i Danmark.
»Vi har skullet diskutere det her mange gange – senest i slutningen af 1980erne, da vaccinen mod børnesygdommene var oppe at vende. Så vi har stået med dilemmaet før,« siger Hans Trier.
I Østrig har man besluttet at gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk fra 1. februar 2022. Og nægter man, forventes det at koste en bøde på mere end 20.000 danske kroner.
Hos Tysklands kommende forbundskansler, Olaf Scholz, er der også håb om at indføre vaccinepligt inden foråret, og i flere sydeuropæiske lande har man valgt at indføre bøder, når ældre borgere ikke vil lade sig vaccinere.
Men er det overhovedet realistisk, at vi herhjemme når til et punkt, hvor vaccinepligt kommer på tale?
Før en restriktion eller et tiltag bliver indført, skal det en tur forbi Folketingets Epidemiudvalg, hvor Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre sidder som formand.
Og han er klar i mælet.
»Når jeg har snakket med de andre partier, har jeg ikke hørt ét parti udtale sig positivt om vaccinetvang, så min fornemmelse er, at der er vi slet ikke,« siger Stinus Lindgreen og fortsætter:
»Vi vil helst gerne have, at flest bliver vaccineret. Der er den her hårde kerne af folk på omkring fem procent, som vi ikke kan flytte, men de resterende er mulige, og her er det ikke en god idé med pres eller tvang. Det tror jeg i hvert fald ikke.«
Men rent juridisk er der også et problem.
Med den seneste epidemilov er der nemlig slet ikke hjemmel til at indføre vaccinetvang, og der skulle derfor foretages en ændring, før det ville være muligt.
Der er dog også den 'bløde' mellemvej, som vi har set i mange lande, hvor der ikke indføres vaccinetvang, men helt konkrete restriktioner rettet mod uvaccinerede.
Her afviser Stinus Lindgreen dog også.
»Jeg har ikke hørt nogen lufte den slags ideer, og jeg ved, at folk tager afstand fra Østrigs vaccinepolitik, så folk skal ikke bekymre sig. Det er ikke den vej, det går,« siger han.
