Er der linser og bønner på spisebordet om aftenen, eller bliver der serveret oksekød og bacon?

Måske afhænger det af, om en teenager sidder med til bords.

Det vil et nyt aarhusiansk forskningsprojekt i hvert fald undersøge – om klimabevidste unge mennesker kan påvirke deres familier til at spise mere plantebaseret.

Forskningsprojektet udspringer af, at man ud fra en række rapporter ved, at vi skal forsøge at komme miljøbelastningen ved vores forbrugsvaner i møde ved at spise anderledes.

Samtidig er Fødevarestyrelsen kommet med nye kostråd, som kombinerer klima og sundhed.

Det forklarer Alice Grønhøj, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet. Hun står i spidsen for forskningsprojektet sammen med ph.d.-studerende Julie Hesselberg.

»En del tidligere undersøgelser på området har det tilfælles, at de kigger på, hvilke barrierer og motivationer man som individ har for at skære ned på kødforbruget – der er ikke så meget viden endnu om den sociale kontekst, man befinder sig i,« siger Alice Grønhøj til B.T. og fortsætter:

»Så det her forskningsprojekt kigger blandt andet på, hvad der sker inde i familien, når man bliver konfronteret med anbefalinger om at ændre kostvaner – for eksempel som i de nye kostråd – og mere specifikt hvad teenagerens rolle er.«

Det er nemlig særligt de unge, der virker ekstra motiverede for at gøre en indsats for at redde planeten.

Projektet kører derfor også i to spor. Den første del af projektet handler om teenagere i alderen 16-20 år, mens den anden del handler om unge, der er flyttet hjemmefra, i 21-26 års alderen.

»De unge er et sted i deres liv, hvor de er ved at definere sig selv, og vi ved, at mange unge mennesker er vældig interesserede i klima, og man kunne forestille sig, at de måske tager nogle af de ting med hjem til spisebordet,« forklarer Alice Grønhøj.

Derudover undersøger de i forskningsprojektet, om de unges madvaner ændrer sig, når de flytter hjemmefra – hvor meget nyt finder de på, og hvor meget de tager med hjemmefra.

Starter de en mere plantebaseret kost efter påvirkning fra nye omgivelser, eller fordi det måske er billigere?

»Vi har to modsatrettede muligheder. På den ene side ser vi at unge er meget aktivistiske med klimastrejker og ungdomsbevægelser, hvorfor man kunne forestille sig, at de tager det med hjem. Men på den anden side ved vi også, at det i højere grad er forældre, der socialiserer deres børn. Den måde vi lærer at købe og forbruge på, kopierer vi fra den adfærd, vi ser i hjemmet,« lyder det fra Alice Grønhøj.

Forskningsprojektet startede i begyndelsen af 2021 og løber frem til 2024.

Andre læser også