Når vi sover, omdanner vores hjerner friske og flygtige minder til langtidshukommelse, som vi kan huske senere.
Sådan lyder en udbredt teori blandt hjerneforskere, som er blevet undersøgt i både mennesker og dyr i flere årtier.
Teorien er velbeskrevet i dyr, men et lille videnskabeligt studie bidrager nu med nye beviser for, at den menneskelige hjerne også ’genafspiller’ oplevelser under søvnen.
Det skriver mediet Gizmodo ifølge Videnskab.dk.
Den såkaldte ’hukommelseskonsolidering’ menes at foregå mellem hjerneområderne hippocampus og neocortex. Når vi sover, leverer hippocampus ifølge det nye studie de oplevelser, vi har haft i løbet af dagen, til neocortex, som lagrer dem i langtidshukommelsen.
»Det gør neocortex ved at styrke forbindelsen i stierne igennem hippocampus, som er forbundet med neocortex. Neocortex kan senere genaktivere de neuroner, som var med til at bearbejde alle komponenterne i de originale hændelser. Genaktiveringen bliver oplevet som et minde,« siger Beata Jarosiewicz, studiets medforfatter og seniorforsker ved firmaet NeuroPace til Gizmodo, ifølge Videnskab.dk.
I deres undersøgelser bad forskerne eksperimentets to deltagere om at spille et computerspil, hvor nogle farvepaneler lyste op i forskellige rækkefølger, som deltagerne herefter skulle gentage.
I stedet for at bruge et joystick skulle de bruge deres hjerner til at gentage farverækkefølgen ved hjælp af implantater i den del af hjernen, som er ansvarlig for bevægelse. Samtidig optog forskerne hjerneaktiviteten.
Derefter blev deltagerne bedt om at tage en lur eller bare slappe af med lukkede øjne, og når forskerne så på hjerneaktiviteten under hvileperioden, kunne de se, at neuronerne genafspillede de sekvenser, der var blevet optaget under spillet. Det så ud, som om deltagerne ubevidst spillede spillet i søvne.
Forskerne bag studiet mener, at det er de første direkte beviser for, at menneskehjernen genafspiller nye minder i hjernen under søvnen.
Men studiet beviser ikke, at genafspilningen har noget at gøre med lagring af minderne i langtidshukommelsen, understreger forskerne overfor Gizmodo, skriver Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk
