De burde ikke kunne eksistere.

Faktisk er de så kraftige – eller rettere sagt lyse – at de ifølge fysikkens love skulle eksplodere.

Forskere kæmper lige nu med at forstå fundet af et himmellegeme, der lyser over 10 millioner gange stærkere end solen.

Det skriver medier som Business Insider og Washington Examiner.

Det er det amerikanske rumfartsagentur NASA, der har sporet strålerne, som i teorien slet ikke er mulige.

De bryder nemlig den såkaldte Eddington-grænse, som er en regel i astrofysikken.

Nye undersøgelser bekræfter eksistensen af M82 X-2 strålerne, som befinder sig hele 12 millioner lysår væk.

Nu forsøger videnskaben så at finde svar på, hvorfor de kan eksistere.