Det er blevet dokumenteret, at alle pattedyr - fra mennesker og elefanter til rotter - leger. Men hvad får dyr ud af at lege?
Det har et hold af tyske neurobiologer undersøgt gennem et opsigtsvækkende studie, hvor de har lært rotter at lege gemmeleg. Det skriver Los Angeles Times ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se video af en forsker, der leger gemmeleg med en rotte.
Leg er som udgangspunkt lidt af et evolutionært mysterium, da det ved første øjekast ikke har noget større overlevelsesmæssigt formål.
Det tænker mange i hvert fald. Men ifølge forskerne bag det nye studie er mange komplekse funktioner forbundet med dyrs leg.
»Mange mennesker tror, leg og sjov og den slags ting er en form for triviel adfærd, men jeg tror, at det modsatte er tilfældet,« fortæller førsteforfatteren til studiet og professor i neurobiologi ved Humboldt University i Berlin, Michael Brecht, ifølge Los Angeles Times.
Michael Brecht og hans kolleger undrede sig over beretninger fra flere rotteejere, der fortalte, at de havde leget gemmeleg med deres rotter.
Gemmeleg er en noget mere avanceret leg, end hvad man normalt observerer blandt dyr, da det kræver en forståelse af et sæt regler, der eksempelvis indebærer, at man har forskellige roller og en tur, der går på skift.
Bare det, at rotterne kunne lære at lege gemmeleg, er opsigtsvækkende nok i sig selv, men oven i hatten var rotterne også overraskende gode til legen.
Rotterne lærte sig eksempelvis at lede de steder, hvor forskerne oftest gemte sig, og de var selv gode til at ændre deres gemmesteder.
Når rotterne fandt forskerne, lavede de selv ultrasoniske lyde, der kan være en måde at sige ‘fundet’ på. Lyden lavede de nemlig ikke, når de selv blev fundet.
Faktisk ville de ofte forsøge at løbe væk og gemme sig igen, når de blev fundet. Den slags opførsel forlænger legen og udsætter belønningen, og det tyder ifølge forskerne på, at rotterne legede, fordi de syntes, at det var sjovt.
Studiet, der bliver rost af flere ikke-involverede forskere, er interessant af flere årsager.
Mens rotterne legede, målte forskerne deres hjerneaktivitet.
Her kunne de måle, at rotternes neuroner responderede på helt særlige måder i specifikke situationer under legen.
Her fandt de eksempelvis ud af, at et helt særligt neuron i den såkaldte infralimbiske cortex forrest i hjernen blev aktiveret, hver gang legen begyndte, og rotten skulle være ‘finder’.
Det tyder på, at man kan studere mekanismen bag en specifik følelse helt ned på neuron-niveau, hvilket ikke tidligere er blevet gjort.
Ifølge Michael Brecht tyder rotternes forståelse af legen på, at gemmeleg er en universel leg blandt dyr og mennesker, der muligvis har fandtes »i 100 millioner af år og ikke bare et par tusinde år.«
En hypotese går på, at gemmeleg kunne have evolutionær nytte, da den kunne hjælpe dyr og mennesker med at lære at gemme sig fra rovdyr.
Andre artikler på Videnskab.dk
