Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

De forstod ikke, hvad det var, de var stødt på i rummet.

En gruppe astronomer var i gang med at kortlægge radiobølger gennem universet, da de pludselig stødte på noget uventet.

Et objekt langt derude, der frigav enorme mængder energi - ulig noget, astronomerne nogensinde før var stødt på i deres arbejde.

Tre gange i timen skød det snurrende objekt energi ud, dengang i marts 2018. Og i hvert af disse øjeblikke i timen var det den tydeligste kilde af radiobølger, der kunne ses fra jorden.

Som et slags himmelsk fyrtårn, lyder det.

Siden den dag i 2018 har astronomer undret sig over, hvad det var, de så.

Og arbejdet på at finde ud af, hvad det var. Onsdag publicerede det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature så en artikel om fænomenet på baggrund af et studie foretaget af astrofysikere.

Studiets forskningsleder fortæller, at de observerede, at objektet kom og gik med timers mellemrum.

»Og det var fuldkommen uventet. Det var faktisk nærmest uhyggeligt for en astronom, fordi der er intet andet, vi kender til, der opfører sig på den måde i himlen. Og så er det endda ret tæt på os - omkring 4.000 lysår væk. Det er dybest set i vores galaktiske baggård,« fortæller Natasha Hurley-Walker, astrofysiker og en del af de australske International Centre for Radio Astronomy Research, ICRAR, i en udtalelse hos ICRAR.

Men fandt de så ud af, hvad det er?

Mjah. Mjoh. Ikke helt. Men lidt. Måske. Næsten.

Rumobjekter, der på den vis 'tænder' og 'slukker', kalder man normalt for 'transients' - de er forbigående. Transiente.

En kunstners forsøg på at illustrere, hvordan det kunne se ud, hvis det er en magnetar.
En kunstners forsøg på at illustrere, hvordan det kunne se ud, hvis det er en magnetar.
Vis mere

»Når man studerer disse, så ser man døden af en enorm stjerne eller aktiviteten af det, der er tilbage. Når de er langsomme - som supernovaer - kan dukke op efter et par dage og forsvinde efter et par måneder. Og hurtige - som en type af neutronstjerne kaldet en pulsar - tændes og slukkes med milisekunder eller sekunder imellem,« forklarer medforfatter af studiet Gemma Anderson.

Men det her nye objekt passer ikke helt som nogle af dem. Den 'tænder' kun for omkring et minut hvert 18. minut.

Nu undersøger forskerne, om de ved flere undersøgelse kan finde ud af, om det er en såkaldt magnetar, der blinker mere sjældent end normalt.

»Det er en slags langsomt roterende neutronstjerne, som vi kun har forestillet os fandtes rent teoretisk. Ingen forventede at direkte opdage en som denne, fordi vi ikke forventede, de var så kraftfulde. På en eller anden måde omdanner den magnetisk energi til radiobølger meget mere effektivt, end noget vi nogensinde har set før.