Mange unge, og en del voksne, drømmer om at kunne fjerne akne én gang for alle.

Nu kan den drøm være tættere på at gå i opfyldelse. Forskere er nemlig kommet et skridt nærmere en vaccine, der potentielt kan gøre det af med akne. Det skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Nye forsøg med mus viser, at man kan nedsætte mængden af et giftstof, der formentlig giver bumser, ved at tilføre kroppen bestemte antistoffer.

Giftstoffet hedder CAMP, og forskerne mener, at det fører til inflammation i huden – og dermed også bumser.

 

Læs mere på Videnskab.dk: Se spektakulært billede af Danmark – taget fra rummet

 

Det er dog en vigtig detalje, at forskerne indtil videre kun var vist effekten i mus.

Dermed kan man endnu ikke være sikker på, om den samme effekt også gør sig gældende for mennesker.

Men selvom forskerne endnu ikke kan levere en bumse-vaccine til mennesker, er opdagelsen stadig vigtig for forståelsen af, hvordan man kan behandle akne.

Akne skyldes i de fleste tilfælde bakterien Cutibacterium acnes, men en stor del af tiden sidder bakterien på huden uden at gøre fortræd.

 

Læs mere på Videnskab.dk: Myten om Atlantis – fup eller fakta?

 

Når man behandler akne med antibiotika direkte på huden eller skrappe hormonkure i pilleform, virker det ikke altid, og behandlingen kan let give bivirkninger.

Hvis man kan blive klogere på, hvorfor bakterien fører til akne hos nogle, men ikke hos andre, kan forskerne måske også komme på sporet af problemets rod hos alle mennesker.

Og efter de nye forsøg kunne noget altså tyde på, at CAMP-giftstoffet, er meget vigtig for udviklingen af akne.

 

Andre artikler på Videnskab.dk