Lyt til artiklen

Forestil dig, at temperaturen pludselig faldt med adskillige grader. At sollyset ville forsvinde.

Og at du måtte gå sulten i seng. Hver dag.

Det lyder som et skrækscenarium eller noget fra en katastrofefilm, men skulle verden blive ramt af en atomkrig, vil det blive til virkelighed.

Sådan lyder konklusionen i et stort, nyt studie, der er publiceret i Nature.

Ja, selv en mindre, regional atomkonflikt vil kunne få fatale konsekvenser for millioner og atter millioner af mennesker – også langt væk fra de områder, hvor atombomberne i så fald måtte falde.

Med frygtelige konsekvenser til følge – potentielt endda for hele menneskeheden.

»En stor procentdel af befolkningen ville sulte,« siger Lili Xia, som er klimaforsker på Rutgers University i New Brunswick i delstaten New Jersey og stod i spidsen for studiet.

»Det er virkelig slemt,« tilføjer hun om de konsekvenser, en atomkrig vil føre med sig.

Da paddehatteskyerne forsvandt over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i 1945, begyndte verden at få øjnene op for, hvilket frygteligt våben de dengang nye bomber er. Frygtelige beretninger om død, lidelse og lemlæstelse i de to byer så dagens lys, og siden viste det sig, at strålingen fra de to atombomber også på længere sigt fik meget alvorlige konsekvenser for mange, mange mennesker i og nær Hiroshima og Nagasaki.

Men en moderne atomkrig vil få fatale følger – også for mennesker, som end ikke kan se de berygtede paddehatteskyer, lyder advarslen fra forskerne bag studiet.

De har via klimamodeller forsøgt at beregne, hvordan sodpartiklerne efter atombomber vil påvirke klimaet rundt om i verden.

De opsatte seks scenarier – lige fra en mindre regional konflikt med brug af atomvåben til en atomkrig i fuld skala mellem stormagter som USA og Rusland.

Sidstnævnte vil ifølge forskernes resultater producere 150 millioner ton sod. Nok til at indhylle hele Jorden i en så tæt sky af sod, at solens stråler ifølge forskerne ikke vil kunne trænge igennem.

I årevis, vel at mærke.

Det vil føre til et temperaturfald på helt op til 16 grader globalt. Konsekvenserne for fødevareproduktionen vil være så alvorlige, at fem milliarder mennesker ifølge det nye studie vil blive kastet ud i så ekstrem hungersnød, at de risikerer at dø.

Med andre ord vil en storstilet atomkrig være en decideret trussel mod hele menneskeheden.

Men selv en mindre, regional krig med brug af atomvåben – forskernes tænkte eksempel er en krig mellem Pakistan og Indien om den omstridte Kashmir-provins – vil få meget alvorlige konsekvenser.

Forskernes bedst tænkelige scenario viser således, at den samlede fødevareproduktion vil falde med syv procent på verdensplan i fem år efter den mindre, regionale atomkrig.

Mere end rigeligt til at skabe en global fødevarekrise med store prisstigninger på madvarer, alvorlig hungersnød – og en fundamental ændring af den måde, vi lever på, til følge.

I dette scenario vil lande over hele verden ifølge forskerne blive tvunget til udelukkende at producere fødevarer til hjemmemarkedet. Derfor vil lande, der er afhængige af at importere fødevare blive særligt hårdt ramt.

Men også andre faktorer spiller ind. Faktorer, som ikke er gunstige for os danskere.

Lande, som ligger langt mod nord og fra naturens side har en kortere høstsæson, skulle blive hårdere ramt end lande længere mod syd, hvor høstsæsonen er længere, og temperaturen er højere.

Lad os endelig understrege, at der ikke er tegn på, at en atomkrig skulle være på vej – hverken regionalt eller på globalt plan.

Skulle forskernes konklusioner holde stik, har vi fået endnu en god grund til at krydse fingre for, at atomvåben aldrig igen vil blive brugt i en krig.