95.000 mennesker er døde af bugspytkirtelkræft i Europa i 2016. Det er flere, end da man begyndte at måle på dødeligheden tilbage i 1990.
Det viser en analyse af United European Gastroenterology, som er kommet frem til, at dødeligheden er øget med fem procent, skriver Jyllands-Posten.
»Vi håber at kunne få ny, vigtig viden på området inden for de næste fem år,« fortæller Thomas Seufferlein, professor ved universitetet i Ulm og kræftekspert.
Dog er forskningen allerede et stykke: Det står klart, at risikoen for at få bugspytkirtelkræft hænger sammen med bakteriefloraen i tarmene, og det er bevist, at risikoen for netop denne kræfttype kan mindskes, hvis særlige bakterier fjernes fra tarmene.
Bugspytkirtelkræft er en af de kræftsygdomme, der har den højeste dødelighed. I Danmark er denne kræfttype den fjerdestørste dræber, kun overgået af lungekræft, prostatakræft og tyktarmskræft, ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Folk med bugspytkirtelkræft lever i gennemsnit fire en halv måned, efter sygdommen er blevet diagnosticeret.
Symptomerne er svære at identificere, og derfor kan der gå lang tid, før sygdommen opdages.
Symptomerne på den mest almindelige form for bugspytkirtelkræft er gullig hud, mave- eller rygsmerter, uforklarligt vægttab, lys afføring, mørk urin og mangel på appetit.