Omkring fire procent af danske børn oplever at få krampeanfald i forbindelse med feber.
Og nu viser det sig, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem gentagne feberkramper og en øget risiko for at udvikle epilepsi og psykisk sygdom. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.
Forskerne sammenlignede børn, der haft tre eller flere feberkrampeanfald, med børn, der aldrig har haft feberkramper. For børn, der har haft tre eller flere feberkrampeanfald, viste studiet, at:
- Risikoen for at udvikle epilepsi inden for 30 år stiger fra cirka 2 procent til cirka 15 procent
- Risikoen for at udvikle psykisk sygdom stiger fra 17 procent til cirka 30 procent
At der er en statistisk sammenhæng, betyder dog kun, at forskerne kan se et sammenfald mellem krampeanfald og udviklingen af epilepsi og psykisk sygdom.
Sagt på en anden måde: Det betyder ikke nødvendigvis, at feberkramperne i sig selv påvirker hjernen og forårsager psykisk sygdom, understreger forskerne.
'Men studiets resultat er så markant, at det er mere end relevant at undersøge nærmere for eventuelt at kunne forebygge og behandle bedst muligt,' siger førsteforfatter på studiet, postdoc Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.
Registerstudiet er baseret på to millioner danske børn. De første er født i 1977 og de sidste i 2011.
I alt har forskerne fundet sundhedsdata fra ca. 17.000 børn, der har oplevet mere end et anfald af feberkramper.
'Selv om tidligere forskning har dokumenteret en øget forekomst af epilepsi blandt børn med feberkramper, er det et af de første studier, som så overbevisende viser en sammenhæng mellem feberkramper og psykisk sygdom. Ikke mindst på grund af studiets størrelse, den lange periode, studiet løber over, og de valide danske data,' siger Julie Werenberg Dreier i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk
Næste skridt kan være at kortlægge genernes betydning for den øgede risiko.
Julie Werenberg Dreier fortæller nemlig i pressemeddelelsen, at der er 'en masse ubekendte faktorer, vi ikke kender endnu'.
Andre artikler på Videnskab.dk
