Aldrig sket før: Sukker fundet i rummet
Astronomer har gjort sig en 'sød' opdagelse i Mælkevejen.

Astronomer har gjort sig en 'sød' opdagelse i Mælkevejen.

Stjerner, sorte huller, satellitter og - ja, sukker.
Alle ting, som findes ude i det uendelige store univers.
Astronomer har nemlig netop gjort sig noget af en opdagelse, da man for første gang nogensinde har fundet sukker i rummet, skriver CNN.
Der er tale om sukkerarten erythrulose, som blandt andet findes i hindbær.
Og nu er det så også blevet fundet i skyer af interstellart støv og gas tæt på Mælkevejens centrum.
Fundet er blevet gjort af et spansk team ved Spaniens Center for Astrobiologi.
Og selv beskriver teamet fundet som »uventet« i en pressemeddelelse.
Men fundet kan ikke kun virke overraskende.
For det giver desuden anledning til optimisme om, at der findes andre molekyler, som er vigtige for livets oprindelse, lyder det.
Videnskabsfolk har i lang tid undret sig over, hvordan sukkermolekyler oprindeligt blev til på jorden.
Men tidligere fund af sukkerarter i blandt andet meteoritter har dog peget på, at nogle sukkerarter muligvis stammer fra rummet.