Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Med en metode, der bruges til at måle 'eftergløden af Big Bang', giver den studerende Albert Sneppen en bedre forståelse af klimaforandringerne.

For halvandet år siden – nærmere bestemt en kedelig 1. juledag i 2020 – fik den 23-årige astrofysik-studerende Albert Sneppen en fiffig ide:

I årtier har kosmologer brugt en bestemt matematisk metode til at udregne, hvordan varmen fra det tidlige univers – også kendt som 'eftergløden af Big Bang' – er fordelt på nattehimlen.

Kan man bruge denne metode, som man bruger til at måle eftergløden fra Big Bang, til at måle, hvordan varmen har fordelt sig på Jorden i forbindelse med den globale opvarmning?

'Ja, man kan,' lyder svaret nu fra Albert Sneppen. Det skriver Videnskab.dk.

Den unge kandidatstuderende har netop fået udgivet et nyt studie, hvor han bruger den matematiske metode fra kosmologien til at give indblik i, hvordan den globale opvarmning frembringer lokalt ustabilt vejr på Jorden.

23-årige Albert Sneppen var i august 2021 aktuel med et studie, hvori han præsenterede en præcis, matematisk formulering af, hvordan sorte huller kan krumme rummet, afbøje lys og 'spejle' universet. Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet European Physical Journal Plus, er hans femte videnskabelige publikation. (Foto: Niels Bohr Instituttet)
23-årige Albert Sneppen var i august 2021 aktuel med et studie, hvori han præsenterede en præcis, matematisk formulering af, hvordan sorte huller kan krumme rummet, afbøje lys og 'spejle' universet. Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet European Physical Journal Plus, er hans femte videnskabelige publikation. (Foto: Niels Bohr Instituttet)
Vis mere

I studiet når han frem til, at temperaturforskellene ikke bare stiger på den helt store globale skala, men at den også stiger på små skalaer i områder på helt ned til 50 kilometer.

»Det giver endnu en grund til at være bekymret over global opvarmning, fordi det også betyder noget for dine vejrbetingelser, der hvor du står,« forklarer Albert Sneppen til Videnskab.dk.

I sin nye forskning har Albert Sneppen set nærmere på 2.064 'billeder' af Jordkloden fra 1850 – hvor industrialiseringen og dermed udledningen af klimagasser tog fart – og frem til 2022.

Et billede for hver eneste måned fra 1850 til 2022 – altså over 172 år. 'Billederne' er hver især et datasæt, der giver indsigt i et årtis overfladetemperaturer på hele Jorden.

Når hvert billede analyseres gennem den førnævnte kosmologiske metode – der mere teknisk er kendt som et 'angulært power-spektrum' – er det lykkedes Albert Sneppen at bryde de store globale datasæt ned i hundredvis af mindre stykker.

Man kan se metoden som en si, der sigter store klumper af global data ned til finmasket lokal data. Med metoden er det lykkedes at se, hvordan temperaturen har ændret sig på skalaer af 20.000, 2.000, 200 og helt ned til 50 kilometer.

»Det vil sige, at jeg kan se på, hvordan temperaturforskellen i over 150 år har ændret sig i København sammenlignet med Aarhus og London,« forklarer Albert Sneppen overfor Videnskab.dk.

Klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Peter Thejll kalder arbejdet for en »finurlig anvendelse af nye metoder«:

»Han tager ét stort datasæt og bryder det op i tid og rum. Og det giver en helt ny detaljeringsgrad,« konstaterer Peter Thejll, der ikke er involveret i forskningen, men har læst studiet for Videnskab.dk.

Og hvad kan det hele så bruges til?

Albert Sneppen tøver en anelse. Den praktiske anvendelse lige nu og her er måske ikke så stor. Men studiet bidrager til at forstå, hvordan klimaet hænger sammen.

»Studiet giver os en matematisk sammenhæng mellem det globale og lokale. Og det er endnu en grund til at være bekymret over global opvarmning, fordi det også betyder noget for dine vejrbetingelser, der hvor du står.«

»De kommende årtier vil det blive mere voldsomt og ustabilt på alle skalaer. Det bekræfter studiet,« siger den unge astrofysiker til Videnskab.dk.

Albert Sneppen var i august 2021 aktuel med et studie, hvori han præsenterede en præcis, matematisk formulering af, hvordan sorte huller kan krumme rummet, afbøje lys og 'spejle' universet.

Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet European Physical Journal Plus, er hans femte videnskabelige publikation.

LÆS OGSÅ:

Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener

Forstå, hvorfor klimaforandringer skaber ekstremt vejr

Andre læser også