Det bliver en drøj weekend på vejrfronten.

DMI har udsendt en forvarsel om kraftig regn gældende fra fredag morgen klokken 08 til lørdag morgen klokken 08.

Regnen vil være så voldsom, at der i den periode stedvis vil kunne falde mellem 30 og 50 millimeter regn eller over 24 millimeter på 6 timer.

Ifølge TV 2 Vejret kommer regnvejret også med en del torden.

Lokalt kan vejret føre til både akvaplaning og oversvømmelse – især i det jyske.

Nordjylland vil blive hårdest ramt med op til 50 millimeter regn. Sønderjylland kommer lige efter og får det meget vådt med op til 40 millimeter.

Fyn og Sjælland slipper billigst med op til 25 millimeter regn.

Regnen ser ud til at fortsætte ind i næste uge.