Når danskerne vågner til en ny uge mandag morgen, kan vejret synes uændret, når de kigger ud ad vinduet.

Men det kræver ikke mere end nogle dages tålmodighed, før det i mest bogstavelige forstand lysner på vejrfronten.

DMI kommer nemlig med glædeligt nyt og melder om et markant skifte i vejret senere i den kommende uge.

»Ugen bliver domineret af et højtryk fra de britiske øer. Mandag giver det en masse sol til det meste af landet, men temperaturer på højest 14 grader og svag til jævn vind.«

»Torsdag og fredag stiger temperaturerne dog markant,« siger Kasper Bonde Niebe, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Hen mod weekenden kommer det nemlig endelig til at føles som sommer i Danmark:

»Temperaturerne kommer op på en 20-21 grader, som særligt den centrale del af Jylland kommer til at mærke, men hele landet kommer til at få sol og mellem 15 og 20 grader,« siger meteorologen.

Han gør det dog også klart, at det kunne tyde på, at der venter regn, når weekenden så endelig er landet.

»Så det er med at nyde det i løbet af ugen,« lyder det.