Vildt vejr forude: Det varme sommervejr kommer igen
Torsdag og fredag stiger temperaturerne, der kan ramme 28 grader.

Torsdag og fredag stiger temperaturerne, der kan ramme 28 grader.

En artikel om tirsdagens vejr er hurtigt overstået.
Det bliver en gentagelse af mandag.
Men torsdag sker der noget med vejret: Sommervarmen kommer tilbage.
»Torsdag sniger vi os op på 25 grader, og det bliver tørvejr med en del sol. Fredag bliver endnu en solrig dag og helt op til 28 grader,« siger Mette Zhang, der er vagthavende meteorolog ved DMI.
»Så den varme sommer kommer kortvarigt tilbage. For i løbet af lørdagen bliver det køligere igen,« siger hun.
Tilbage til tirsdagens vejr.
Ifølge Mette Zhang kommer der masser af sol og temperaturer på mellem 15 og 21 grader.
»Fra morgenstunden vil der være skyer nogle steder og solskin andre. I dagens løb går skyerne i opløsning, og når vi når hen ad aftenen, vil der være solskin i hele landet,« lyder det fra Mette Zhang.