I Danmark kan vi godt lide at sammenligne os med vores nabolande.
Når det kommer til sommervejr, har vi dog ikke en chance.
Mens vi ikke engang snitter 25 grader, når det er varmest herhjemme, kan man snart spejle æg på asfalten i landene rundt om os.
Det skriver TV 2.
I både Frankrig, Belgien, Holland og det vestlige Tyskland rammer de formentlig 30 graders varme i løbet af fredagen.
En meteorologisk tropedag finder sted, når det er 30 grader eller derover.
Den heftige varme skyldes en meget varm luftmasse, der de seneste dage er blevet blæst op gennem Vesteuropa fra Den Iberiske Halvø.
Ifølge TV 2 Vejret lurer der derfor adskillige varmerekorder rundt om hjørnet.