Vild melding fra DMI: 28 grader på vej
Vi skal bare lige overstå en skyet onsdag. Så kommer sommeren.

Vi skal bare lige overstå en skyet onsdag. Så kommer sommeren.

Onsdag bliver det efterhånden skyet og der kommer regn vestfra.
Men så.
DMI deler onsdag morgen godt nyt til sol- og varmehungrende danskere.
'Det går gradvis mod varmere tider,' skriver meteorolog Hans Wanner på hjemmesiden.
'Torsdag kommer der en del sol og op til 23 grader. Temperaturen fortsætter med at stige indtil lørdag, hvor der ventes op til 28 grader,´skriver han.
Fredag når temperaturen op på 25 grader, lokalt måske lidt varmere.
Både fredag og lørdag kan solen dog godt få lidt modstand.
'Der bliver dog også mulighed for tordenbyger i forbindelse med den varme luft,' skriver Hans Wanner.
Søndag og mandag kan temperaturen fortsat nå op til 25 grader, mens det derefter ser ud til at gå lidt nedad bakke.