Sommeren har været mere end almindelig våd – faktisk er der på landsplan faldet mere end 200 millimeter nedbør.

Men nu er der dårlige nyheder for alle, som elsker en dansk sommer med ustadigt vejr.

Vejret vender.

Fra næste uge ser det ud til at sommervejret kommer, og det kommer for at blive, skriver TV 2.

Ifølge dem skifter vejret allerede fredag aften, og især i den vestlige del af landet vil man opleve klart vejr.

Selvom weekendvejret ser ud til at blive strålende, vil man nogle steder opleve byger.

Når det igen bliver mandag slår sommervejret for alvor til. 

Her vil man opleve temperaturer op mod 25 grader flere steder i landet.

Har man pakket strandtasken væk for i år kan man derfor med rette grave den frem igen. 

Og lade den blive fremme. 

Ifølge prognoserne er det ikke usandsynligt at det gode vejr fortsætter ind i august.