Er man et af 'de smukke unge mennesker', der skal konfirmeres i dag, så er vejrguderne med dig.
Selvom flere er stået op til en noget skyet himmel, så frygt ej – det bliver bedre og bedre.
»Det ser bedre og bedre ud, som dagen skrider frem. Skyerne går i opløsning hen på formiddagen, og så er der sol i vente til konfirmanderne,« fortæller meteorolog Marie Timm til B.T.
Og selvom de fleste af os faldt i søvn til torden og regn tirsdag nat, så skal man ikke medbringe regnslagene i dag.
»Der er ingen tegn på regn, så det bliver en tørvejrsdag. I den nordvestlige del af Jylland har der været noget smådryp, men det burde også lægge sig.«
Og der er mere godt nyt til de konfirmander, der skal have taget billeder udenfor.
»Når solen kommer i gang og får magt, vil det blive 15 til 17 grader. I Vestjylland kan det føles en anelse køligere.«
Kigger man længere frem, så er vi også på vej ind i en blændende weekend rent vejrmæssigt.
»Vi ser stigende temperaturer, der sniger sig op på de 20 grader, og vi får ingen regn af betydning.«
Samtidig ser vi også blæsten, der har givet en smule kriller i halsen, dæmpe sig de kommende dage.