Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hvis du planlægger at bevæge dig udenfor i weekenden, skal du overveje en vindtæt jakke og sætte håret op i hestehale, hvis det er en mulighed.

DMI har netop udsendt et varsel om, at der kan komme stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

Det er især den sydlige del af den jyske vestkyst og Østersøområdet, hvor det forventes, at der kommer mere vind i skørterne.

»Vi regner med, at der sen fredag aften og natten til lørdag vil komme stormende kuling med vindstød af stormstyrke,« siger den vagthavende meteorolog, Steen Hermansen, til B.T.

De gule områder på kortet viser, hvor DMI forventer, at vinden kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter.
De gule områder på kortet viser, hvor DMI forventer, at vinden kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter.
Vis mere

Det forventes, at de kraftigste vinde vil forekomme langs den sydvestlige del af den jyske vestkyst og de sydlige landsdele fra fredag aften klokken 18 og frem til lørdag eftermiddag klokken 15, hvor blæsten slipper Bornholm.

Derfor anbefaler DMI, at især sønderjyderne er ekstra opmærksomme på at få sikret løse havegenstande og cykler.

»Hvis man har havemøbler, bør de pakkes væk, og trampoliner bør spændes fast,« siger Steen Hermansen.

Desuden opfordrer DMI danskerne til at holde sig opdateret på vejret, hvis man har planer om at krydse Storebæltsbroen.

»Hvis vinden bliver af stormstyrke, kan vi risikere, at broerne lukker, og at tog bliver aflyst,« uddyber Steen Hermansen.

I storbyerne Aalborg, Aarhus, Odense og København forventes vindstødene ikke at ramme så hårdt, men man kan alligevel opleve en hård til stormende kuling.

DMI vil opdatere udsigten til weekendens vejr cirka 36 timer før.

Andre læser også