Lige nu er adskillige områder i Sydøstasien ramt af ekstrem varme, og der blev i weekenden sat nye rekorder for temperaturerne.
I Vietnam nåede man i Tuong Duong op på hele 44,2 varmegrader, og i Laos nåede man flere steder op på 43,5 grader. Begge steder er de temperaturer de højeste, der nogensinde er målt, skriver AccuWeather.
Dertil kommer, at man i Cambodia observerede temperaturer på 41,6 grader, hvilket er det højeste, der historisk er målt i landet i maj måned.
Men de ekstreme temperaturer kan beboere i Sydøstasien godt forberede sig på at skulle vænne sig til. For det vil forventeligt kun blive værre.
Det spår danske Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer og glaciologi ved Syddansk Universitet.
»I forbindelse med at vi har set en stigning i den globale middeltemperatur, har vi også kunnet konstatere en stigning i antallet af varmeekstremhændelser, ikke kun i Sydøstasien,« siger Sebastian Mernild til B.T.
»Det er ikke så mærkeligt, når man ser på den stigende udledning og større ophobning af drivhusgasser – CO2, metan og lattergas – og større ophobning i atmosfæren,« tilføjer han.
Sebastian Mernild forklarer, hvordan vi i takt med at den globale middeltemperatur stiger, statistisk set vil opleve færre kuldeekstremhændelser.
»Frem mod år 2100 forventer vi lige nu en stigning i middeltemperaturen på 3,2 grader siden 1850. Fra nu af og frem mod 2100 vil stigningen ske i et hurtigere tempo, end det vi har set indtil nu,« siger han.
»Med temperaturstigningerne vil vi over tid se hyppigere varmeekstremhændelser, og de vil være mere ekstreme.«
»Det er ikke til at sige, hvordan det lige rammer år for år, for der er mange meteorologiske forhold, der spiller ind, men vi forventer, at 2023 bliver varmere end 2022 var. Og at 2024 bliver endnu varmere end i år,« siger Sebastian Mernild.
En yderligere stigning i temperaturerne vil have konsekvenser i form af en negativ påvirkning af vandforsyningen, menneskers helbred, fødevareproduktionen og infrastruktur, fastslår han.
Samtidig vil det øge risikoen for skovbrande, ligesom vandreservoirer mange steder, også i Europa, vil opleve lavt vandniveau, fordi nedbøren udebliver, men også fordi solens energi i stigende grad vil blive brugt på opvarmning snarere end vandfordampning.
Og heller ikke Danmark vil gå fri.
»Vi har set varmeekstremhændelser i Europa også, eksempelvis sidste sommer, og det vil også bevæge sig nordpå. Den tendens ser vi også i Danmark, selv om vores ekstreme temperaturer ikke er lige så høje eller lave som andre steder,« siger Sebastian Mernild.
Han pointerer, at det ikke er til at sige, om de ekstreme hændelser rammer os det ene eller det andet år.
»Men en stigning i middeltemperaturen på tre grader vil betyde, at klimaet i Danmark i år 2100 vil minde meget om det, vi har i Paris i dag,« konstaterer Sebastian Mernild.
