Varmen bliver endnu vildere: Pas på flere ting
De høje temperaturer kommer også til at præge onsdag. Og derfor er der flere ting, man skal være varsom med, påpeger DMI.

De høje temperaturer kommer også til at præge onsdag. Og derfor er der flere ting, man skal være varsom med, påpeger DMI.

Vi kender efterhånden remsen.
Solbriller, solcreme og rigeligt med væske.
Det er også den huskeregel, vi skal have med os onsdag. Men der er endnu mere, vi skal være opmærksomme på.
Vi kigger nemlig ind i endnu en varm og solrigt vejr.
»Flot sommervejr,« lyder det fra Jesper Eriksen, vagthavende meteorolog hos DMI, til B.T.
Men også med endnu højere temperaturer inden dagene forinden, der ligger og danser mellem 23 og 28 grader,« lyder det fra Jesper Eriksen.
»Lokalt kan den måske nå de 30,« tilføjer han.
I så fald skal man dog befinde sig længere væk fra kysterne med såkaldt 'pålandsvind'.
Det betyder helt konkret, at de østvendte kyster nok bliver varmest, forklarer meteorologen.
»Så hvis man synes, at dét er varmt, så bliver det kun værre.«
Men det er ikke kun os mennesker, der får sved på panden af den stærke sol.
Også vores firbenede bedste venner har det hårdt i sommervarmen. Specielt på gåturen.
Derfor har Jesper Eriksen også et godt råd:
»Asfalten bliver varm, så husk det, når det gælder de firbenene kæledyr.«
Og det varme vejr bliver kun endnu vildere, jo længere på ugen vi kommer.
DMI har et for-varsel om hedebølge for weekenden. Et varsel, der tidligere lå på 'kategori 1: voldsomt vejr', men tirsdag aften er blevet opjusteret til 'kategori 2: farligt vejr'.