Varm sommerdag - men voldsomt vejr lurer
Tirsdag bliver både en varm og muligvis også våd en af slagsen.

Tirsdag bliver både en varm og muligvis også våd en af slagsen.

Hvis du godt kan lide høje sommertemperaturer, så er tegner tirsdagsvejret godt.
Vi får nemlig fra 23 og helt op til 28 grader. Men uvejret ligger og lurer.
For selvom det starter solrigt i den østlige del af landet, så ser det ikke helt så lovende ud andre steder.
»Vi har et område, hvor der kan komme regn og tordenbyger,« siger Erik Hansen, vagthavende meteorolog hos DMI, til B.T.
Derfor har DMI også sendt et varsel ud om netop tordenbyger og lokale skybrud. En såkaldt 'Kategori 1: Voldsomt vejr'.
Varslet er nærmere bestemt for den sydlige del af landet.
»Mest Sydfyn og det sydfynske øhav,« lyder det fra meteorologen.
Til gengæld ser det endnu engang anderledes ud, når Erik Hansen bevæger blikket længere over mod vest.
»Særligt Jylland får nemlig varmen at mærke,« siger han.