April har budt på både storm, regn og en anelse sne.
Men i den kommende uge slår solen stærkt tilbage.
Ugen bliver ifølge TV 2 Vejrets prognose præget af højtryksvejr, som betyder flere dage med solskin, hvor temperaturerne flere dage kan komme over 15 grader.
Weekendens gråvejr faser allerede ud i løbet af mandag, og derfra er der altså lutter solstråler og behagelig vind i vente som minimum frem til torsdag.
Torsdag og fredag kommer skyerne lidt igen, men det vil altså fortsat være præget af solskin frem til weekenden.
TV 2 Vejret regner i øvrigt med, at Danmark går flere tørvejrsdage i møde, når vejret klarer op mandag formiddag.
Del:

