'Mega meget regn'.
Sådan indleder DMI et opslag på det sociale medie X.
Og når man kigger nærmere på tallene, er det tydeligt, at der er noget om snakken.
Mindst 18 steder er der registreret skybrud, og i Outrup registrerede man et såkaldt dobbelt-skybrud med 32,7 millimeter regn på en halv time.
Den største nedbørsmængde har imidlertid ramt i Flensted ved Ry.
Her er der faldet hele 64,7 millimeter regn i løbet af tirsdagen.
Og generelt har store dele af Midtjylland fået mellem 30 og 50 millimeter regn.
Ifølge DMI skal vi forvente, at vejret også i de kommende dage bliver ustadigt med en del regn og blæst.
Til gengæld er der udsigt til behagelig sommerweekend med temperaturer op mod 23 grader.
Læs den historie HER.