Uvejret ligger og lurer: Rammer én landsdel først
Selvom tirsdag starter ud med lidt sol, så ser det noget anderledes ud om aftenen.

Selvom tirsdag starter ud med lidt sol, så ser det noget anderledes ud om aftenen.

Tirsdag starter flot ud med sol. Men det holder ikke ved.
Efterhånden ser vejrkortet nemlig noget anderledes ud. Særligt for én landsdel.
Solskinnet bliver gradvist erstattet af gråvejr og byger.
»Sidst på dagen trækker regnvejret ind over landet. Det starter om aftenen og breder sig i løbet af natten til onsdag,« siger Mads Kristensen, vagthavende meteorolog hos DMI, til B.T.
»Det er jo byger, vi snakker om, så de kommer og går,« påpeger han.
Dog kan vi godt regne med at komme op på omkring de fem mm regn. Måske otte mm nogle få steder.
Men noget, der er helt sikkert, er, at de større regnmængder for alvor rammer natten til onsdag, og her gælder det hele landet.
»Onsdag bliver den dag, hvor alle vil opleve, at det regner,« lyder det fra Mads Kristensen.
Men tilbage til tirsdag, for her er der særligt én landsdel, som allerede får besøg af bygerne om aftenen.
Sønderjyderne.