Danskerne kan se frem til en kedelig mandag, hvad angår vejret, når to tropiske stormsystemer over weekend bevæger sig over Atlanterhavet og mod Vesteuropa.

Og der er langt fra tale om nogen ukendte stormsystemer. Ifølge TV 2 er det nemlig resterne, om man vil, fra de efterhånden velkendte tropiske orkaner Maria og Lee, der har raseret i store dele af det Caribiske Hav den forgangne uge.

Heldigvis er de begge allerede nu så småt nedgraderet til en tropisk storm, og i takt med at de bevæger sig over Atlanterhavet, vil det kolde havvand og polarluften i Nordatlanten medvirke, at de ifølge TV 2 mister deres tropiske egenskaber.

Og dermed forsvinder det eksotiske også i både Lee og Maria, der vil, når de når Danmark, få titlen 'almindelige lavtryk'.

Allerede mandag morgen vil Lee, som lige nu ligger længst mod øst af de to, ramme Danmark med både regn og blæst. Herefter følger Maria, som der ifølge TV 2 ser ud til at udvikle sig til et selvstændig lavtryk.

Det vil ske i løbet af mandagen, og her vil regnen således fortsætte, ligesom at vinden vil friske op fra sydvest.