Forsikring selskabet Tryg har mandag middag modtaget omkring 200 skadesanmeldelser efter weekendens uvejr. 

Det oplyser Sara Kleist, der er senior presserådgiver i Tryg.

»Der er primært tale om kortslutninger, vandskader og stormskader – blandt andet vand i kældre, tagplader, der er blæst af, og mindre skader som væltede parasoller,« siger hun. 

Skaderne er især koncentreret i Syd- og Sønderjylland, på Fyn og det sydlige Sjælland, oplyser hun. 

Det kan meget vel være, der kommer flere anmeldelser til. 

»Vi forventer, at der fortsat vil komme enkelte anmeldelser i løbet af dagen, men umiddelbart ser det ud til, at omfanget bliver begrænset,« siger Sara Kleist og tilføjer:

»Vi sidder klar ved telefonerne og hjælper de kunder, der har fået skader.«

Eva Kudsk Jensen blev lørdag fanget i inferno af hagl: 'Det var helt sindssygt'. Læs mere om hendes oplevelser HER.