Mange danskere er formentlig glade for, at solen skinner. 

Men hedebølgen trækker ikke kun varme temperaturer, gode undskyldninger for at spise is og dejligt badevejr med sig. 

For midt på en varm onsdag varsles der lige nu rekordtørke flere steder i landet. 

Og det skaber højrisiko for naturbrande de kommende dage, hvilket får forsikringsselskabet Alm. Brand til at komme med en klar opfordring, lyder det i en pressemeddelse. 

I skrivende stund ligger DMIs tørkeindeks på 9,1, som betyder, at der på landsplan mangler 91 millimeter regn, før jorden igen er vandmættet.

Tre nordjyske kommuner topper, herunder Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt, der er malet helt røde med et tørkeindeks på 10. 

Det høje tørkeindeks gør, at risikoen for, at der opstår naturbrand er meget stor. Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at udvise ekstra forsigtighed, når de griller, tænder bål, ryger eller bruger haveredskaber som ukrudtsbrændere. Sidstnævnte var sidste år årsag til mere end 450 brande.

Det fortæller Jan Graversgaard, Vice President for Bygning og Bolig i Alm. Brand.

»Det kan ofte være små ting som en glød fra en grill, et cigaretskod eller gnister fra havearbejde, der kan få ilden til at sprede sig. Når naturen er knastør, kan det gå stærkt, og derfor er vores klare opfordring, at du viser ekstra omtanke under hedebølgen.«

Udover overstående kan du også gøre dig klogere på Beredskabsstyrelsens råd under en sådan vejrsituation.