Den danske sommer er svær at blive klog på.
I den ene uge er det regnfrakken, paraplyen og Netflix, der er dine bedste venner.
Og ugen efter har du så et par tro følgesvende i badetøjet og solcremen, mens du jagter det nærmeste sted at dyppe kroppen i noget vand.
Sådan har det altid været at holde sommer i Danmark, men alligevel har 2022-versionen givet forsmag på en tendens og udvikling, vi skal vænne os til.
Det fortæller to eksperter til B.T.
»Det, som vi ser i år, er historisk. Det har været meget bemærkelsesværdigt,« siger den tidligere tv-vært og nuværende klimaekspert Jesper Theilgaard.
Det handler især om de høje grader og flere hedebølger.
Første gang var i juli, hvor vi var tæt på at sætte rekord for den varmeste dag nogensinde.
I de samme dage var flere andre europæiske lande også ramt af en ekstrem varme, der blandt andet i briternes tilfælde gav dem den første dag nogensinde med over 40 grader.
Dagen – 19. juli 2022 – var så ekstrem, at brandvæsnet i London ikke havde haft så travlt et døgn siden Anden Verdenskrig.
Og nu viser kalenderen så midt-august, mens vejrudsigterne afslører endnu en hedebølge.
»Det er jo ikke unormalt at have en hedebølge eller lignende vejrfænomener, men der har været bemærkelsesværdig mange af dem i år,« siger Jesper Theilgaard.
Den tidligere tv-vært har selv nærstuderet hedebølgerne i 1975 og 1976, og selvom varmerekorden fra førstnævnte stadig står, var det stadig mere mildt end i disse tider.
»Temperaturerne var fordelt meget anderledes. Vi var ramt af en ekstrem varme, men omkring os var der flere områder – eksempelvis mod øst – hvor det var ganske koldt. Lige nu er alt jo rødt,« siger han.
Derfor er han også klar i mælet, når det kommer til det spørgsmål, som der befinder sig på manges tunger:
Skal vi forvente, at det sommer for sommer bliver vildere og vildere med hedebølger og ekstreme varmegrader?
»Det skal vi vænne os til, ja. Tendensen er, at vi vil blive ramt af flere af de her store udsving, og det vil være logisk, at varmerekorden også vil ryge snart,« siger Jesper Theilgaard, der nævner global opvarmning som den centrale synder.
Det er dog ikke sådan, at vi fremover skal forvente, at gennemsnitstemperaturen hver sommer stiger én eller to grader.
I stedet skal vi vænne os til, at der kan komme flere somre, der adskiller sig fra hinanden.
Det fortæller DMIs klimatolog Mikael Scharling.
»Klimaforskerne diskuterer meget en hypotese om, at vi skal vænne os til et mere fastlåst vejr. Det vil altså sige, at man kan få en sommer, der er våd og kold, og så har man næste år en virkelig varm sommer. Forskellene vil blive større,« fortæller klimatologen.
Årsagen er ikke helt klar, men her går diskussionerne også på klimaforandringerne.
»Man ved ikke præcis, hvad det skyldes, men en hypotese er, at jetstrømmen over atmosfæren udvikler sig langsommere. Det kobler man til klimaforandringerne, men det er altså bare én teori ud af mange,« siger han.
