Er man medlem af Sygeforsikringen "danmark", kan man lige nu have svært ved at logge ind.

Går man ind på hjemmesiden, mødes man i toppen af et gult advarselsbanner med teksten:

'Der er i øjeblikket problemer med at logge ind på selvbetjeningen med MitID. Vi arbejder på at løse problemet. Prøv igen senere.'

Det fremgår ikke, hvor længe problemet forventes at vare.

I skrifteligt svar til B.T. skriver administrende direktør i Sygeforsikringen "danmark", Allan Lupau:

'Det er formentlig en intern fejl i it-forbindelsen til en af vores leverandører, der gør, at man pt ikke kan logge på selvbetjeningen. Vi arbejder på at få det løst, og forventer at det fungerer igen i morgen. Vi beklager selvfølgelig meget, den gene det giver for vores medlemmer.'