Sydsjælland og Lolland-Falster hærget af naturbrande
Natten til fredag har der været flere meldinger om naturbrande i Sydsjælland og Lolland-Falster.

Natten til fredag har der været flere meldinger om naturbrande i Sydsjælland og Lolland-Falster.

Det varme og tørre vejr, begynder så småt at sætte sit aftryk i det danske landskab.
Græsplæner begynder at tørre ud, og strande og søbredder er fyldt med folk, der vil køles af i den tiltagende varme.
Men også på mere alvorlige punkter, begynder varmen at vise sit ansigt ude i landet. Det skriver TV2 Øst.
Torsdag har Sydsjællands og Lolland Falsters Politi således rykket ud til flere meldinger om naturbrande.
21:39 var der således melding om naturbrand i Nakskov. Klokken 23:04 var der opstået en mindre brand ved Slagelse.
Til TV 2 Øst oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kim Skov, at det varme vejr fører til, at antallet af meldinger om naturbrande skyder i vejret.
»Næsten hver nat har der været meldinger. Det hele er meget tørt, så der skal ikke meget til,« siger han til mediet.
Selvom det har været varmt og tørt i noget tid, er det først fredag, og endnu mere i weekenden, at temperaturerne forventes at stikke helt af.
DMI forventer at vi kan komme op og ramme 35 grader flere steder i landet.
Én ting kan få varmen til at føles endnu mere ulidelig, advarer DMI.