Flere steder i Danmark har været ramt af både storm og store mængder vand de seneste dage. Løgstør, der ligger i Limfjorden, er bestemt ikke en undtagelse.

Byen har blandt andet været nødt til at afspærre en vej og omdirigere trafikken.

»Folk er hverken bange eller fortvivlede. Det virker til, at de fleste er rolige ved situationen.«

Sådan lyder det fra B.T.'s medarbejder, der besøgte byen tirsdag.

Det er lige nu svært at bruge bænkene ved havnen.
Det er lige nu svært at bruge bænkene ved havnen. Foto: Brian Bjeldbak / Byrd
Vis mere

Faktisk er folk nærmest det modsatte af fortvivlede.

»De er lidt turister i egen by. Flere går rundt og tager billeder af oversvømmelserne,« fortæller B.T.'s medarbejder.

Som konsekvens af de store vandmængder har man lukket en vej nær kysten helt af og omdirigeret trafikken.

»Der ligger mellem 10-20 centimeter vand på vejen, da jeg var forbi onsdag,« siger B.T.'s medarbejder.

Sådan ser det ud på den anden side af vejafspærringen.
Sådan ser det ud på den anden side af vejafspærringen. Foto: Brian Bjeldbak / Byrd
Vis mere

Men heldigvis har byen, der ligger nær kysten, prøvet det før.

»Siden en anden oversvømmelse for nogle år tilbage har de sat et værn op, der stopper vandet i at skylle ind over land, hvor det kunne have skabt en kritisk situation,« lyder det fra B.T.'s medarbejder.

Derfor har ingen af beboerne fået vand i kælderen, selvom vores medarbejder dog fik en lille kæk kommentar med på vejen.

»Tag nu ikke for mange billeder, det sænker værdien på huset,« havde en mand sagt til ham med et smil på læben.