Store hagl faldet tæt ved Silkeborg
Hagl på størrelse med små isterninger er fredag eftermiddag faldet i det midtjyske.

Hagl på størrelse med små isterninger er fredag eftermiddag faldet i det midtjyske.

Trine Damsgaard fik en uventet overraskelse, mens hun nød sin eftermiddagskaffe fredag i Bryrup mellem Skanderborg og Silkeborg.
En kraftig tordenbyge blev ikke blot suppleret med en masse regn.
Den fik også følge af hagl på størrelse med isterninger, som bliver vist frem på billedet ovenfor.
Bygerne befinder sig i øjeblikket mest omkring det nordøstlige Jylland og det vestlige Sjælland, hvor der i Aalborg for eksempel er blevet registreret et dobbelt skybrud med omkring 30 millimeter regn på en halv time.
Der er ligeledes registreret skybrud i Rebild, Silkeborg, Odsherred og Holbæk Kommune
DMI advarede torsdag aften om, at der kraftige vindstød og hagl kunne ledsage tordenbygerne i løbet af fredagen.