Sommervejr i vente: Lover op til 30 grader
Fredag topper det varme vejr.

Fredag topper det varme vejr.

Man skal ikke pakke badetøjet og solbrillerne for langt væk, for det varme sommervejr er langt fra forbi endnu.
Ifølge DMIs 7-døgnsudsigt ser vi nemlig frem til endnu et par varme dage.
Allerede fra onsdag kan man regne med temperaturer op til 23 grader med en del sol over hele landet.
Torsdag ser det endnu bedre ud med temperaturer på mellem 20 og 26 grader og en del sol.
Men fredag får det varme vejr for alvor fat. Flere steder kan man forvente helt op til 30 grader – særligt i den østlige del af landet.
Lørdag falder temperaturen igen en smule og det bliver mere skyet, end de andre dage.