Den forgangne sommer satte den ene varmerekord efter den anden.

Og det har kostet menneskeliv. 

Den ekstreme hede kostede nærmere bestemt omkring 50.000 ekstra dødsfald i europæiske byområder i perioden fra juni til august i år.

Sådan lyder konklusionen fra to nye videnskabelige studier fra henholdsvis Imperial College London og London School of Hygiene & Tropical Medicine ifølge en pressemeddelelse.

Sommeren 2026 overgår dermed den hidtidige rekord fra 2022, hvor omkring 29.000 mennesker døde på grund af ekstrem sommervarme i de samme byområder.

Danmark var et af de europæiske lande, der oplevede en ny varmerekord, da der 27. juni blev målt 37 grader i Odense og i Ødum.