Sol næsten overalt - men noget ligger og lurer
I én del af landet ser det ganske anderledes ud. Og sent mandag aften går vejret amok.

I én del af landet ser det ganske anderledes ud. Og sent mandag aften går vejret amok.

Mandag står mest af alt på sol og tørt vejr.
Eller, næsten da. For i ét område er billedet et andet.
For som Mette Zhang, vagthavende meteorolog hos DMI, siger til B.T.:
»Der er ikke noget, der er så godt, at det ikke er skidt for noget.«
Men hvis vi først vender blikket mod øst, så er der rimelig gode chancer for, at solen kigger frem.
»Så hér er det nok en god idé at have et par solbriller med,« påpeger Mette Zhang.
Og generelt, faktisk for hele landet, så følger temperaturerne trop og ligger på mellem 15 og 20 lune sommergrader.
Når Mette Zhang til gengæld kigger den modsatte vej, så risikerer man at vågne op til noget lidt andet.
Mod vest kan det nemlig godt blive ret skyet.
Og det stopper ikke hér.
»Der kan godt komme lidt dryp om morgenen og stedvis regn,« siger Mette Zhang og tilføjer:
»Det vil sandsynligvis primært være i vest og nordvest, at det i de lyse timer vil dryppe. Så her vil det være godt med en lille paraply.«
For når vi bevæger os hen i løbet af mandag aften, så sker der større ændringer i vejret. Og det gælder det meste af landet.
»Aftenen og natten til tirsdag går det løs. Her kommer der lidt halvkraftig regn og kraftige byger,« lyder det fra Mette Zhang.
Og apropos regn, så ser det ud til, at vi generelt går ind i en grå og våd uge.