Enorme mængder vand har ramt Odense og forvandlet flere områder.

Det kan ses i Eventyrhaven i det centrale Odense, hvor Papirbåden står under vand.

Under normale omstændigheder sejler Papirbåden rundt på åen i Odense, men i disse dage ligner kunstværket mere en synkende skude end en let flydende papirbåd.

Og det er ikke kun i Eventyrhaven, at der er store mængder regnvand.

Det kræver enten gode gummistøvler, waders eller et fladbundet fartøj at komme tørskoet hen til et bord/bænkesæt ved Skovsøen. Foto: Google Street View, Kent Rasmussen/Byrd
Det kræver enten gode gummistøvler, waders eller et fladbundet fartøj at komme tørskoet hen til et bord/bænkesæt ved Skovsøen. Foto: Google Street View, Kent Rasmussen/Byrd
Vis mere

Ifølge kontorchefen for Park og Vej i Odense Kommune, Allan Lauersen, er vandgennemstrømningen i Odense Å ikke set vildere siden 1941.

»Det er en ekstraordinær stor vandstigning,« siger han.

Det betyder blandt andet, at flere odenseanerne har fået vand i kælderen, og at lange strækninger langs Odense Å er helt ufremkommelige.

I Odense Zoo, der ligger helt ned til åen, har de store vandmasser også givet problemer. Her blev smågrisene mandag evakueret fra deres indhegning, fordi hele bondegårdsområdet stod under vand.

Eventyrhaven i Odense står under vand og er næsten ikke til at kende. Foto: Kent Rasmussen/Byrd, Google Street View
Eventyrhaven i Odense står under vand og er næsten ikke til at kende. Foto: Kent Rasmussen/Byrd, Google Street View
Vis mere

Det samme gjaldt den zoologiske haves savanne, hvor girafferne soppede rundt i vandet.

Ifølge Allan Lauersen er enden på pjaskeriet dog nært forestående.

»Ifølge vores målinger er vandstanden begyndt at falde i åen igen, så medmindre der kommer flere lange dage med regn, så ser det ud til at være gået over i denne omgang,« siger han.