Se det unikke billede: Nasa har aldrig været tættere på solen

Det er et historisk og unikt foto, Nasa har delt på Twitter.

Men hvad er så specielt ved et billede i kraftige orange nuancer med en masse pletter?

Jo, det er faktisk det nærmeste, vi mennesker nogensinde er kommet den vigtigste kilde til energi på Jorden, Solen.

Men rekordtæt er en speciel størrelse, som kan være svær at forstå, når vi taler afstande i rummet.

Billedet er taget fra 27 millioner kilometers afstand med rumsonden Parker Soler Proble, der har kostet Nasa 10 milliarder kroner.

Men efter rumforhold er det faktisk tæt på. Den danske astrofysiker Anja C. Andersen forklarer, at det er Solens korona, man kan se på billedet.

Det er det yderste lag af Solens atmosfære.

Koronaen er et fænomen, der forvirrer forskere over hele verden. For at forstå den skal vi lige tage et nærmere kigge på Solen.

Den er ufattelig varm i sin kerne, men på overfladen er den markant køligere med en overfladetemperatur på 5600 grader. Koronaen er altså meget varmere end solens overflade.

»Det har vi svært ved at forstå. Hvordan kan solen have et lag, som er varmere end det, der er nedenunder? Det er usædvanligt,« siger Anja C. Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet.

Billedet fra Nasa er for hende mere end et unikt foto, der fascinerer.

»Det er data. I naturvidenskab skal man have nogle målinger for at forstå ting og teste vores teorier af. Vi har jo en masse bud på, hvad der sker i koronaen. For mig er det en hel masse data, som viser udviklingen i koronaen. Tæthed i de forskellige lag, temperaturer og tryk,« siger hun.

Det nye billede fra Parker Soler Probe er det første skridt på vejen mod en større forståelse af den stjerne, som er altafgørende for livet her på jorden.

»Helt lavpraktisk vil vi gerne forstå Solen, for så kan vi udnytte den bedre og beskytte os bedre mod, hvad der eventuelt kunne komme,« siger Anja C. Andersen.

Hun beskriver det som 'appetizeren', man får på en restaurant, inden forretten bliver serveret. Men i den sidste ende kan Parker Solar Probe føre til en ny helt forståelse af rummet.

»Hvis vi begynder at forstå vores egen stjerne, Solen, så kan det helt åbne en dør til universet.«

Fra Jorden kan vi ikke se koronaen på grund af lyset fra solen.

Det er kun i forbindelse med solformørkelse, at vi mennesker kan få et glimt af den enormt varme krone rundt om Solen.

Men vi ser resultatet af ting, der sker i koronaen.

»Den har betydning for solvinde, som er det, vi oplever som nordlys. Vi vil gerne forstå det, for nordlys er i virkeligheden elektrisk ladede partikler fra Solen, som bliver bremset op i Jordens atmosfære.«

Elektrisk ladede partikler er radioaktiv stråling, men vi er beskyttet af jordens atmosfære og magnetfelt, der stopper strålingen, inden den rammer os mennesker.

Men når man begiver sig uden for jordens atmosfære, er det en anden sag. Anja C. Andersen bruger den danske astronaut Andreas Mogensen og hans drøm om at nå til Mars som eksempel.

»Når man er ude at rejse i rummet, så er man mindre beskyttet og mere udsat. Jo bedre vi forstår de fysiske fænomener, jo bedre kan vi handle på det,« siger hun.

Anja C. Andersen venter ligesom forskere fra resten af verden på flere resultater fra Parker Solar Probe, der befinder sig cirka 133 millioner kilometer fra Jorden lige nu.