På grund af den kraftige vind har Scandlines valgt at aflyse alle afgange på færgeruten mellem Gedser og Rostock søndag.

Det skriver Scandlines på hjemmesiden.

Normal sejlplan forventes at gælde igen fra mandag 01.45 fra Gedser og klokken 01.30 fra Rostock.

Scandlines skriver:

'Vi anbefaler at benytte Rødby–Puttgarden, hvor færgerne sejler efter planen. Vi beklager ulejligheden.'