Synes du, det har regnet næsten hele tiden her i 2024?

Så er du ikke helt galt på den.

På landsplan er der faldet hele 40 procent mere nedbør, end normalt siden årsskiftet.

»De store nedbørsmængder har sat deres tydelige spor over landet med åer, der er gået over deres bredder, og oversvømmede marker,« skriver DMIs vagthavende meteorolog Erik Hansen i en kommentar på vejrinstituttets hjemmeside.

Denne tirsdag ser faktisk rimelig tilforladelig ud på det punkt. I stedet får vi en skyet og stedvis diset dag, og der kan da også komme lidt regn eller finregn af og til.

Men der er mere nedbør på vej inden længe.

»I dag er der ikke så meget regn med skyerne, men allerede i nat kommer der igen mere udbredt regn,« skriver Erik Hansen.

Når fronten har passeret landet i nat, ser det faktisk ud til, at onsdagen bliver ganske pæn med gode chancer for kunne nyde solens stråler.

Men igen er der tale om en stakket frist: Torsdag vent bliver endnu en dag i regnvejrets tegn.