Franskmænd risikerer at blive ramt af oversvømmelser og laviner som følge af store mængder regn.

Torsdag bevæger en storm ved navn Pedro sig ind over landet, og det meteorologiske institut Météo-France holder flere områder under rødt varsel.

Instituttet skriver samtidig, at Frankrig lige nu har oplevet 35 dage i træk med regnvejr. 

Ifølge Météo-France forårsager Pedro kraftig vind, meget regn, store bølger ud for Atlanterhavskysten og tung sne i de franske alper.

Det betyder, at der er risiko for oversvømmelser og desuden betydelig risiko for laviner i de alperne.

I forvejen har en anden storm ved navn Nils netop raseret landet og fået floder til at overstige niveau, hvilket har gjort, at visse landsbyer er isoleret.

Nu kommer så en ny storm.

Det er områderne La Rochelle, Angers, Bordeaux og Agen, som er under rødt varsel. Flere andre steder er under orange og gult varsel.

Pedro ventes også at ramme Storbritannien, dog med mindre styrke, skriver Sky News.