DMI har torsdag udsendt et varsel om voldsomt vejr på vej til Danmark.
Varslet gælder for Vadehavet i tidsrummet torsdag klokken 22 til fredag klokken 02.
Der varsles om forhøjet vandstand. Højeste vandstand ventes kl. 23 mellem 2.2 og 2.6 meter over normal vandstand.
DMI skriver:
'Det kommende døgn tiltager vinden i Nordsøen til hård eller stormende kuling omkring nordvest, lokalt måske storm.'
'Der er dog endnu nogen usikkerhed i hvor meget det kommer til at blæse i Nordsøen, og dette giver også en usikkerhed i de varslede værdier for vandstanden på cirka 30-40 cm. Det er derfor muligt at vi opdaterer vores varsel senere hen.'
Del:
