Tørke, solskin og 25 grader i april.

Det lyder som en charter-destination på sydlige himmelstrøg, men det er, hvad vejret har budt os i 2018 her i Danmark.

Langt fra Mallorca, Malta og Mykonos.

»Vi har fået enormt mange solskinstimer, og så har vi haft et varmt år. Vi ender formentlig omkring 9,5 grader,« siger meteorolog Herdis Preil Damberg fra DMI.

Tørke i Danmark. Søerne i København tørrede helt ud i løbet af sommeren
Tørke i Danmark. Søerne i København tørrede helt ud i løbet af sommeren Foto: Sofie Mathiassen
Vis mere

En tørkeramt majsmark ved Aalbærk, tirsdag den 24. juli 2018. 300 landmænd er gået konkurs i år, blandt andet på grund af den voldsomme tørke i sommer
En tørkeramt majsmark ved Aalbærk, tirsdag den 24. juli 2018. 300 landmænd er gået konkurs i år, blandt andet på grund af den voldsomme tørke i sommer Foto: Henning Bagger
Vis mere

2018 kan dermed ende som det andet- eller tredjevarmeste år siden 1873, hvor DMI begyndte at måle landsdækkende temperaturer i Danmark.

Antallet af solskinstimer rundede i begyndelsen af december 1878 timer, som var den hidtidige rekord fra 1947.

De fleste danskere vil huske sommeren 2018 som fantastisk med masser af ture til stranden og is i lange baner. Men det havde også konsekvenser:

»Tørken, som fulgte med alle solskinstimerne, var meget usædvanlig. Det var allerede fra maj måned og frem til juli måned, at det stod på,« siger hun.

Der var masser af mulighed for at se bade i løbet af sommeren, der havde rekordmange solskinstimer
Der var masser af mulighed for at se bade i løbet af sommeren, der havde rekordmange solskinstimer Foto: Henning Bagger
Vis mere

Sommeren var varm og tør, men begyndelsen stak også ud fra normalen.

»Vi havde et meget tidligt sommerdøgn den 19. april med 25 grader, og det var meget tidligt for årstiden,« siger Herdis Preil Damberg.

Her er der igen tale om en rekord. Sommerdøgnet den 19. april var det tidligste af sin slags siden 1964.

Og derfra gik det stærkt fra det kolde forår til den brandvarme sommer.

Flere steder inde i landet blev der målt mere end 25 graders varme, som her i Karup, torsdag den 19. april 2018
Flere steder inde i landet blev der målt mere end 25 graders varme, som her i Karup, torsdag den 19. april 2018 Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Vi havde en meget brat overgang fra vinter til sommer. 1. maj var meget grå og kold, men derfra gik det ret stærkt, og pludselig bragede sommeren ind over os.«

Herdis Preil Damberg gør det klart, at det er for tidligt at sige, at sommeren 2018 var et udslag af klimaforandringer. Det kræver mere end et års usædvanlig varm sommer.

»Til gengæld er det den type vejr, vi forventer i fremtiden. Det bliver tørt i længere perioder, og når det så regner, så kommer der mere nedbør. Så det kan godt blive hverdagskost om 20-30 år,« siger meteorologen.

Herdis Preil Damberg forklarer, at det er for tidligt at sige, om sommeren 2019 bliver magen til den, vi har set i år.

Den 10. august gik stormen Johanne i land. Her er det en campingvogn på Nibe Camping, der har fået en omgang vindtæsk
Den 10. august gik stormen Johanne i land. Her er det en campingvogn på Nibe Camping, der har fået en omgang vindtæsk Foto: Henning Bagger
Vis mere