Flere fynboer og sjællændere kunne onsdag morgen stå op til et sjældent syn denne sommer: regn.

Både over det fynske og det sjællandske har der onsdag morgen ligget regn- og tordenbyger, som har givet vand flere steder. Det fortæller den vagthavende meteorolog hos DMI, Bolette Brødsgaard, til B.T.

»Der har ikke været skybrud nogen steder, for tordenbygerne har bevæget sig for hurtigt væk. Men der har været lidt intensivt nedbør og regn i de her byger over Sjælland og Fyn,« forklarer hun.

Kilde: DMI.
Kilde: DMI.
Vis mere

Ifølge DMI's løbende observationer er der nogle steder på Sjælland - særligt omkring Roskilde og i det nordsjællandske - faldet 10 millimeter regn.

»Det er ikke meget, men det er selvfølgelig lidt. Og det er da rart med lidt regn,« griner Bolette Brødsgaard.

Herunder kan du se, hvordan regnen bevæger sig over Nordeuropa kl. 11:

Kilde: DMI.
Kilde: DMI.
Vis mere

Ikke meget regn i vente

Den koldfront, der har sendt regndråber ned over flere fynske og sjællandske byer, passerer i løbet af onsdag formiddag landet i østlig retning. Dermed ser det ikke ud til, at hverken jyder eller bornholmere vil få besøg af den efterhånden svært eftertragtede regn.

»Fronten trækker ret langsomt østpå, så selvom det er tørt mange steder lige nu, så vil der kunne komme flere byger på Sjælland i løbet af formiddagen, og bliver det først i de tidlige eftermiddagstimer, vi kan være sikre på, at det holder tørt i hele landet,« siger meteorologen.

Hvis du er en af dem, der håber på mere regn, så har DMI desværre en nedslående nyhed. Du kommer til at skulle kigge langt efter de våde dråber de kommende dage.

»Chancerne for regn er ikke så store de kommende dage, men der er mulighed for lokale byger. Men udbredte fronter med regn- og tordenbyger får vi ikke,« forklarer Bolette Brødsgaard og slutter:

»Der kan opstå nogle lokale byger de næste par dage, men det bliver meget lokalt. Så der er ikke særlig meget nedbør i vente lige foreløbig.«

Herunder kan du se, hvordan regnen bevæger sig over Nordeuropa resten af dagen:

Kilde: DMI.
Kilde: DMI.
Vis mere

Kilde: DMI.
Kilde: DMI.
Vis mere

Kilde: DMI.
Kilde: DMI.
Vis mere